udstillinger

Kunsthave i Solverk, Lejre, 2019

'Udtryk uden Aftryk' på Slusehuset, Kattingeværk Roskilde 2018


 

We are moved to act more profoundly by the experience of beauty in all of its forms than by intellectual arguments, abstract appeals to duty, or even by fear.

David Orr 2002

 

 

Det er efteråret 2018. Vi har fundet et helt usædvanligt sted til vores nye udstilling, Sluse Huset ved Kattinge Værk, og vi er i gang med at inspireres af stedet til at skabe værker, som er knyttet til stedet. Vi er ved at opfylde de to regler vi har pålagt os selv ved vores fælles udstillinger, et usædvanligt sted og såkaldte stedsspecifikke værker.

Så udkommer FN's klimarapport, og det bliver en øjenåbner. Vi har et ansvar og må blive mere bevidste om vores CO2-aftryk i hverdagen, så hvorfor ikke også gøre det i vores kunstneriske arbejde?

Derfor har vi denne gang pålagt os selv en ny udstillingsregel, et benspænd kalder vi det:

Vores værker skal sætte mindst muligt CO2-aftryk.

 

Helt uden aftryk kan det jo ikke blive, så ville der jo ikke være en udstilling. Men benspændet får os til at undersøge vores vaner og materialer for at se, hvad det betyder for vores kreativitet at begrænse os til en CO2-venlig proces.

 

Så alt hvad vi har gjort og gør er nøje overvejede. Først det individuelle materialevalg: skal det være akrylmaling eller kul? pigmentfarve eller okseblod? brugen af redskaber - boremaskiner/håndbor mm? Men vi har desuden haft lange diskussioner om, hvordan vi kunne fortælle jer om udstillingen på en CO2-venlig måde.

Tryksager bruger meget papir og energi. Sociale medier koster strøm - hver gang vi laver det mindste på nettet koster det. En time på Netflix bruger ligeså meget energi som at koge 8 liter vand i en elkoger. To googling’er koster det samme som at koge en liter vand.

Vores løsning blev at trykke plakaterne med linoleumsplader på genbrugt papir. Udover at være CO2-venligt blev det en hyggelig samarbejdsopgave for 5 mennesker, en halv dag tog det. Og stofreklamerne, som vi håber cyklister/løbere/ mc-kørere vil bære på ryggen i dagene op til åbningen, blev trykt i samme hug. Postkort og dette hæfte er tryk på Danmarks eneste(?) CO2-neutrale trykkeri.

Vi ender med at sende det ud på nettet alligevel...

 

Vores kreativitet er blevet udfordret, vi har tvunget os selv til at tænke på en anden måde før vi handlede.

 

Vi takker Kulturpuljen i Roskilde Kommune for økonomisk støtte og Naturstyrelsen for at vi må udstille i og ved denne perle. Her er både natur - i mange former - fjord, sø, skov og eng, og en lang og interessant historie.

 

 


Forsøg med bioplast 2019

Krakeleringer - Trudsholm 2018

Projekt Spica 2003


Jeg spejler mig i dig